mandag den 1. februar 2016

Påskeæg i Beton

Betonæg

Sidste år lavede jeg de her fine fine påskeæg i beton. Jeg fik dem bare aldrig posted, men de kommer så her :)

Det er super let at lave betonæggene og så synes jeg bare at de er så fine. Er helt vilde med det rustikke look.


Du skal bruge:
Æggeskaller
Æggebakke
Betonblanding
Vand
Rørepind
Urtekniv

Min fremgangsmåde kommer her:

  • Jeg startede med at lave en masse pandekager ;) - Jeg lavede et lille hul i æggeskallerne (ca. 1 cm. i diameter). Med lidt tålmodighed fik jeg æggemassen ud. Jeg lavede hul henholdsvis i bunden og i siden af æggene. På billedet ses det at nogle af æggene står op og nogle af dem ligger ned.
  • Æggeskallerne vaskes godt og stilles til tørre.
  • Den betonblanding jeg har, skal bare blandes op med vand. Den blandes, så den har ca. samme konsistens som yoghurt. Husk at røre rigtig godt!
  • Jeg hældte betonblandingen over i en frysepose og klippede et lille hul i et hjørne. På den måde kunne jeg nemt hælde betonen lige ned i hullet i æggeskallen
Betonæg

  • Når betonen er kommet i æggeskallerne, er det bare at vente. Jeg lod æggene stå ca. en uge.
  • Nu skal skallen af betonæggene. Jeg brugte en urtekniv til at skrælle æggene med.
  • Wupti! De fineste betonæg!

Påskeæg i beton

Ingen kommentarer:

Send en kommentar