Med inspiration i det svenske, bl.a. denne her blog, har jeg begivet mig ud i at sy en babynest. Heri kan baby ligge godt og trygt, og snoren strammes bare ind, alt efter barnets størrelse.
Jeg synes, det er smart, at baby kan ligge trygt uden at trille ud af sengen eller sofaen, eller hvor man nu kan finde på at bruge babynesten. Man skal selvfølgelig altid holde øje med baby, når den ligger heri.
Har du også lyst til at sy en fin babynest til baby, så kommer opskriften på min udgave af den her:
Du skal bruge:
- 2 stykker stof, 100 x 65 cm.
- Pladevat, 240 x 100 cm.
- Skummadras, 65 x 25 cm. Alternativt 3 lag pladevat i samme størrelse
- 3 meter kantbånd, gerne en god bred en. Jeg har brugt en der var 3 cm. bred
- 3 meter anoraksnor
De to stykker stof klippes ud efter målene ovenfor. Man kan jo altid selv justere, men for mig virker det her til at være en god størrelse, hvor jeg regner med baby kan ligge de første 4-6 måneder.
Nu skal du sy en løbegang til anoraksnoren. Løbegangen syes på på ydersiden. Dette gøres ved at du syer kantbåndet på hele vejen rundt, hvor du lige har syet. Altså det lange stykke rundt fra "arm" til "arm". Jeg bøjer lige kantbåndet ind under i enderne, for at få en pæn afslutning, se billedet.
Når løbegangen er færdig trækkes anoraksnoren igennem. Dette kan gøres ved at sætte en sikkerhedsnål i den ene ende og så skubbe snoren igennem.
Nu deles betrækket op, så der bliver et kammer til madrassen og et kammer til kanten (den jeg også kalder armen ;-) ) Dette gøres ved at sy rundt ca. 15 cm. fra den yderste kant. Sæt af, så du syer 1 cm. inde i armen, se det første billede.
Nu klippes en madras ud i ca. 65 x 25 cm. med en runding i den ene ende, svarende til rundingen i betrækket. Målet kommer selvfølgelig an på tykkelsen af madrassen, men passer med en madras med en tykkelse på 5 cm. Bruger du i stedet pladevat bliver målet nok lidt større...
Madrassen skubbes ind i betrækket.
Så er det blevet tid til at fylde kanten med pladevat -og det kræver virkelig god tålmodighed! Du skal bruge 1 meter vat af 240 cm. bredde. Rul vattet sammen, så du får en 240 cm. lang pølse. Jeg bandt en snor i enden, så jeg kunne trække "pølsen" gennem betrækket. Så er det ellers bare at skubbe og trække indtil vattet er fordelt hele vejen igennem.
Til sidst skal bunden syes sammen, så madras og vat bliver inde. Kanterne bukkes ind i betrækket os syes sammen. Sådan! Et stks. færdig babynest.
Tak for den fine instruktion. Jeg har selv syet en uden løbegang fordi jeg ikke ku finde ud af det :)- hvordan syer du det på år du har syet siderne sammen? Kan ikke helt se det for mig nemlig...giver mit spørgsmål mening?
SvarSletNår siderne er syet sammen, lægger jeg skråbåndet i midten af syningen, så det dækker både for- og bagside. Og så syer jeg langs kanterne på skråbåndet. Også det jeg har prøvet at vise på billedet. Håber det giver mening, ellers så skriv meget gerne igen :-D
SletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SletDet er nemmere at sy kantbåndet på samtidig med sammensyning af de to stykker stof. Således at løbegangen stikker ud på retsiden og sys sammen på vrangsiden i samme søm. Ellers nem og god vejledning
SletKunne man sy kantbånd på i den ene side først og derefter sy den anden side hvor man lægger stofferne ret mod ret og syr dem sammen!
SletHej, hvad har det kostet i materialer? :-)
SvarSletHej Michele
SletJeg mener jeg har brugt omkring 300 kr. i materialer. Men der kommer jo an på hvilket stof du vælger, jeg har bare syet i noget forholdsvist billigt bomuldsstof.
Godt nytår! :)
Jeg synes selv jeg har købt flot stif, hvor jeg ikke tænkte på prisen. Min kostede 169 at sy ��
SletEr det samme fremgangsmåde som stof og stils model - den har nemlig købt, men uden at forstå den..
SvarSletDet ved jeg desværre ikke om det er, men mon ikke det er samme fremgangsmåde? Det har det i hvert fald været (mere eller mindre) alle de steder jeg har set.
SletHejsa :) Kan man købe/bestille en babynest hos dig eller er det udelukkende DIY?
SvarSletMvh. /Henriette :)
Det er desværre kun diy. Jeg har simpelthen ikke tiden til at sy - ville ellers gerne! Så du må selv i gang ;)
SletHejsa :o) Og tak for en god opskrift
SvarSletMin datter har lige spurgt, om ikke jeg kan lave sådan en ud fra din beskrivelse, og det kan jeg vel godt. Jeg har bare ikke tænkt mig at bruge pladevat, da det er lidt dyrt, jeg har købt en masse hovedpuder fra Ikea til 9,- kr. stk., og så tager jeg fyldet fra dem. Det kan vaskes på 60*, så den kan godt tåle en gang vask ... Hvis den bliver god, kan det jo være jeg skal lave en masseproduktion og sælge dem ;o)
Hej og tak for din besked på bloggen.
SletHvis jeg skulle sy en babynest igen en dag, ville jeg helt sikkert også vælge pudefyld. Pladevat er dyrt og MEGA besværligt at få til at sidde pænt. Så god arbejdslyst til dig!
Venligst Kirstine
hvor mange puder ca?
SletHej Kirstine :-) Må jeg henvise til din DIY på min blog (med link)? Kh Maja
SvarSletHej Maja, ja gør endelig det :)
SletHvor er det en god vejledning du har lavet :-) Hvad er det du har brugt til madrassen, har du et godt, billigt tip? :-)
SvarSletDet er jeg glad for at du synes Ditte :)
SletJeg har købt en billig skummadras i Ikea (kan også købes i Jysk) og så bare skåret til. Koster omkring de 100 kr, og der er så vidt jeg husker nok til to madrasser... God arbejdslyst!
fin vejledning. billedet med målene vises ikke længere. kan du lægge det op igen, eller vil du være sød og maile det til mig? susanhoejgaard@gmail.com
SvarSletHej Susan
SletSå er billederne kommet på igen, ved ikke hvor de var røget hen.. Tak fordi du gjorde mig opmærksom på problemet.
Venligst Kirstine
Hvor længe kan opskriften på din babynest bruges? Hvad svarer den aldersmæssigt til? :-)
SvarSletHej Katja.
SletJeg vil mene at den kan bruges til omkring 4-6 måneders alderen. Men det kommer jo selvfølgelig også lidt an på barnets størrelse. Når først barnet begynder at kunne trille og bevæge sig fremad, skal man selvfølgelig holde øje med det. Vi brugte den i hvert fald de første 4 måneder, til at putte i om natten, måske også længere, kan ikke helt huske det :) Den er virkelig en god investering, synes jeg
Måske et lille dumt ?, men hvor får du fat i pladevat 240x100 - Der er intet på nettet med 240 i bredden.. hvert fald ikke at jeg kan finde..
SvarSletHej. Jeg har købt pladevat i stof&stil, men vil tro du også kan bruge pudefyld, hvis ikke du kan finde pladevat nogen steder. Kh Kirstine
Sletok tak for svar - synes bare på SogS hjemmeside at den kun er 220 bred..
SvarSletBor på landet og kommer sjældent til nogle større byer , så er mest netshopper - vil ikke ane i hvilke butikker jeg skal lede..
Hej.. Tak for skøn inspiration.. Må jeg henvise med link til denne i min blog? ☺️
SvarSletMvh esther
Hej Esther, tak fordi du kiggede forbi :)
SletOg du må meget gerne linke til min blog.
Hav en god weekend - Kirstine
Hej,
SvarSletMåske et dumt spørgsmål, men er det ligeud sting, du har syet med?
Hilsen Sandra
Hej Sandra
SletJa, det er helt almindelige lige sting jeg syer med. Det første jeg syer sammen, syer jeg først almindeligt (med lige sting) og så zigzagger jeg hele vejen rundt bagefter, for at holde stoffet på plads. Giver det mening? Ellers så skriv gerne igen, vil gerne hjælpe og her er ingen dumme spørgsmål :)
Hej. Super fin diy. Hvis man bruger pudefyld I stedet for pladevat, hvor mange puder fra Ikea vil du mene man skal bruge?
SvarSletDet er jeg glad for du synes Tina :)
SletJeg vil tro at du skal bruge 6 af de store grønne eller 12-15 stykker af de små lyseblå puder. Jeg har ikke prøvet at lave den med pudefyld, så det er et gæt herfra. ;) Det kommer også an på hvor "hård" du vil have kanten.
Jeg håber at mit, ikke helt så konkrete, svar kan hjælpe dig lidt på vej.
Hej, har købt de billige ikea puder til ni kroner, og der kan du nøjes med en 4-5 puder.
SletMvh Vibeke
Ja så kan jeg godt se, at jeg har skudt noget ved siden af ;)
SletMen mange tak for oplysningen Vibeke, så ved jeg det næste gang, der er nogen der spørger. Dejligt med betænkelige læsere :)
God dag herfra.
Hej Kirstine. Tak for en fantastisk DIY. Jeg sidder lidt fast der hvor armen skal syes. Jeg forstår ikke helt det med 1 cm fra kanten. Altså jeg er med på at jeg skal sy 15 cm inde på stoffet, men skal jeg så starte 1 cm fra 'bunden' af babynesten?
SvarSletHej Mette. Dejligt du har fundet min diy.
SletHvis du tager et målebånd og måler fra yderkanten af armen og måler 15 cm ind, (så du sikre dig at armen bliver 15 cm bred) så er det der du skal sy. :) På billedet er det ved nålen ved 15 cm. Den anden nål er bare for at holde stoffet på plads (og måske forvirre lidt? ehm..)
Alt efter hvor præcise mål du bruger, så er det en cm inde i armstykket og altså ikke lige der hvor armen sidder på.. Jeg håber at du kommer videre med syningen og at jeg ikke har forvirret dig mere.. Eller så skriv endelig igen, så vil jeg gerne prøve at hjælpe. - Kirstine
Hej Kirstine. Tak for en fin diy :-) Hvor tyk er skummadrassen som du bruger i bunden? Kh Line
SvarSletHej Line
SletDen madras jeg har brugt er cirka 5 centimeter tyk.
Kan købes billigt i Ikea og Jysk :)
Venligst Kirstine
Tak for hurtigt svar :-) Jeg må på udkig i Jysk
SletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletHej Kirstine.
SvarSletJeg har en babymadras liggende som er 8cm høj. Vil du mene den kan bruges eller bliver den for høj? Og ville du så lave reden lidt bredere?
Venlig hilsen
Natia
Hej Natia
SletJeg ville bruge madrassen, hvis det var mig. Evt. kan du bare sy den efter samme mål, og så bare presse madrassen lidt sammen, når du skal putte den ind i.
Du kan også godt lave reden lidt bredere, eller liggestykket lidt smallere :) Jeg synes armene har en rigtig god tykkelse, så det vil være synd at lave om på dem.
God arbejdslyst! Kh Kirstine
1000 mange gange tak for din instruktion!! Jeg venter selv et barn her til september og har ledt efter en DIY guide. Din er virkelig god. Jeg sprang ud i det og købte materialerne. Og så begyndte jeg ellers bare på at sy babynesten. - Og den er blevet såå fin! :)
SvarSletDejligt at du kunne bruge diy'en. Og tusind tak for den søde kommentar Nicole. God sommer og held og lykke til september :)
SletHej Kirstine :)
SvarSletSuper fin instruktion du har lavet på din nest :) Jeg overvejer at kaste mig ud i, at lave en nest til mit kommende barnebarn, og vil bare lige høre hvor lang og bred den færdigsyede nest er ??? :) Mange sommerhilsner Jeannett
Hej Jeannett.
SletMadrassen i min babynest er 25x65 cm. Kanten kan justeres, så liggemålet kan blive mindre, men kanten kan også løsnes, så bliver nesten jo lidt større. Jeg håber det giver mening. Eller så spørg endelig igen.
God sommer!
Hej..
SvarSletKan man godt bruge bamse fyld i sårn en I stedet ?
Hej..
SvarSletKan man godt bruge bamse fyld i sårn en I stedet ?
Hej Naja. Tænker du sådan nogle vat-agtige småstykker, når du siger bamsefyld? For så er jeg helt sikker på at du sagtens kan bruge bamsefyld. Dog vil jeg stadig benytte pladevat eller en skummadras i bunden.
SletVenligst Kirstine
Hej Kirstine. Jeg er lige gået i gang med at sy en nest til mit oldebarn og er nået til at sætte kantbånd på, men jeg har over en halv meter tilbage. Har du et gæt på hvorfor. Jeg mener at alle klippemål er overholdt. Venlig hilsen Henni Nielsen P.S. vil du venligst svare på min mail
SvarSletadresse som er :schifter23@dukamail.dk
Mit svar er sendt til dig, som mail, men jeg skriver det også lige her, hvis der nu er andre det kan bruge svaret :)
SletJeg tænker ikke du har gjort noget forkert. Jeg tænker at længden på det brugte bånd kan variere, alt efter hvor stor babynesten præcis er.
Jeg mener også, at jeg havde et stykke bånd tilbage, da jeg havde syet min babynest. Jeg har nok bare tænkt, at det var bedre med lidt for meget bånd end for lidt...
Held og lykke med babynesten, den bliver dit lille oldebarn glad for.
Hej Kirstine,
SvarSletDen er super fin den babynest du har fået lavet, og den mest brugervenlige jeg har fundet. Tak for det :D
Dog har den dumme her lidt brug for hjælp.. Da du helt fra starten syer de to stykker stod sammen, syer du så fra bunden af den ene arm hvor stoffet bøjer eller ude i kanten der hvor det starter med at være et lige stykke?
Og når du så har syet hele vejen rundt til den anden arm og du skal til at have kantbånd på, har du så vendt denne om?
Altså så du syer fra start af på vrangen og vender herefter stoffet om for at sy kantebånd på ydersiden? dvs. den side man kommer til at se?
Når jeg er nået lidt længere vender jeg nok frygteligt tilbage med flere spørgsmål , ups ups..
Hav en dejlig søndag og tak for bloggen :)
Sommerhilsner Elissa
Hej Elissa
SletNu har jeg læst dit spørgsmål et par gange, og er lidt i tvivl om jeg har forstået det rigtigt, men ellers så skriv lige og spørg igen, ik?
Når jeg syer de to stykker sammen fra starten af, syer jeg fra "midten" af den ene arm og så hele vejen rundt til "midten" af den anden arm. Det stykke du kan se er bøjet på billedet til højre.
Når kantbåndet skal syes på, vender jeg ganske rigtig stoffet om , så kantbåndet kommer til at sidde ud af, så man kan se det. :)
Håber det var svar på det hele, ellers så skriv gerne igen.
Kh Kirstine
Hej igen, det var helt rigtig forstået. Tak for svar. Glæder mig til at komme i gang :)
SvarSletHej Kirstine. Tusind tak for en god beskrivelse af DIY babynest - især for sådan nogle som mig der absolut ikke er skarp til det der syning... Jeg fik et overraskende godt resultat ;-) et tip: jeg har købt tre hovedpuder fra ikea til 12kr stk og brugt deres fyld i armene (det kan vaskes ved 60grader) og så har jeg ladet bunden/enden være "åben", så madrassen kan trækkes ud og hele reden smides i vaskemaskinen hvis uheldet skulle være ude... dét har jeg allerede haft glæde af ;-) jeg har syet kantbånd på begge sider og sat to knapper i for at kunne åbne op til madrassen. Mvh Karen
SvarSletHej Karen.
SletDejligt at du kunne bruge diy'en og dejligt du gad give dig tid til at kommentere her på bloggen :) Mange tak for tips, jeg tror jeg vil opdatere lidt i indlægget, så flere kan få glæde af alle jer læseres gode ideer.
Hav en god dag - Kirstine
Hej Kirstine!
SvarSletKan den vaskes, når madrassen ikke kan tages ud? Og ved hvilke grader? Evt svag centrufugering?
Mvh C
Hejsa. Det vil jeg godt mene at den kan. Angående vaskegrader, kommer det jo lidt an på hvilke materialer du har brugt. Du bliver nødt til at kigge hvad der står på madras og fyld. Eller kan du evt. gøre som i kommentaren ovenfor, hvor Karen har syet, så man kan tage madrassen ud ved vask. Jeg håber du finder ud af det.
SletVenligst Kirstine
Tusind tak for en virkelig fed og brugbar DIY - jeg har brugt den til at lave en babylift til min datters dukker - se evt. her: http://agnethe-aboutagirl.blogspot.dk/2015/10/babylift-til-dukkebarnet.html :D
SvarSletDet var da en rigtig god idé. Super sød mini-babynest. Dejligt du kunne bruge opskriften! :)
Sletjeg kan ikke gennem skue det sidste, da det ser forkert ud. øv øv
SvarSletHej Kirstine
SvarSletSuper godt arbejde, og dejligt blogindlæg du har skrevet. Jeg forestiller mig, at der sikkert er mange, der synes det er en uoverskuelig opgave med at sy en babynest selv. Derfor vil vi gerne tilbyde dine læsere en rabatkode, der giver 10% til vores udvalg af babynests. Du kan se dem her: http://www.mammashop.dk/babyudstyr/sovetid/babynest.html
Jeg ser frem til at høre fra dig. Held og lykke med bloggen.
Hej
SvarSletTak for en god beskrivelse på et babynest. Jeg har dog et lille spørgsmål. Det pladevat du bruger er det bare det tyndeste på 100gram eller er det tykkere?
På forhånd tak.
Hej Kistine lige et lille såørgsmål.
SvarSletHvor er målet til rundingen i bunden, altså fra bund og op af siden i cm. ?
Øh er ikke helt sikker på hvad du spørger om. Men er det de 15cm du leder efter? Se billedet med mål.. Ellers så skriv lige igen, skal jeg se om ikke jeg kan hjælpe :)
SletJeg kan godt se at det var noget vrøvl jeg fik skrevet. Det jeg mener er rundingen i bunden. Jeg syntes ikke rigtig jeg kan se hvor langt oppe på ydersiden den starter. Jeg er med på armene men som sagt er jeg i tvivl om bunden.
SvarSletÅh, det er der vidst ikke nogle mål på. Det er sådan lidt hvordan man lige synes ;)
SletHåber du finder ud af det. Hav en god dag!
Det kan være en fordel at trække anoraksnoren igennem inden der fyldes pudefyld i "armene". Det bliver lidt lettere synes jeg.
SvarSletTak for tippet Karin. :) Hav en god dag!
SletHej :)
SvarSletOpskriften er rigtig god! Og nem at justere i hvis man har andre mål på madras osv.! :)
Dog er jeg gået lidt i stå der ved løbegangen. Syer du den på ydersiden, sådan at den kan ses? :)
For jeg ville synes den er pænere hvis den er på indersiden? Er det noget der kan lade sig gøre? :)
Hej Melanie. Tak for roserne!
SletJa, jeg har syet løbegangen på ydersiden. Jeg har valgt hvidt bånd til hvidt stof, så synes egentligt at det er meget pænt. Om du kan sy det på indersiden, ved jeg ikke noget om, for det har jeg ikke prøvet. Jeg tænker godt du kan, men jeg ved ikke om det bliver pænere.. Du vil jo stadig have syningerne der titter frem.
Hvis du syr på indersiden, vil jeg da meget gerne høre hvordan det gik :) Venligst Kirstine
Hejsa, Jeg er gået i stå ved slutningen. Jeg synes ikke jeg kan sætte nåle i så bunden og armene bliver pæne :( Kantbåndet går 0,5 cm ud over stoffet og hvis jeg syer sammen kan jeg vel ikke få snoren igennem?
SvarSletHejsa, Jeg er gået i stå ved slutningen. Jeg synes ikke jeg kan sætte nåle i så bunden og armene bliver pæne :( Kantbåndet går 0,5 cm ud over stoffet og hvis jeg syer sammen kan jeg vel ikke få snoren igennem?
SvarSletHej Marie
SletJeg er ikke helt sikker på, hvad du mener med, at kantbåndet går ud over stoffet, men som du kan se på det billede, hvor jeg trækker snoren igennem båndet med en sikkerhedsnål, så skal hullet "stå åben" så snoren kan komme ud.
Jeg håber du finder ud af det hele :) God arbejdslyst
Hej Kirstine,
SvarSletJeg er nu nået i mål med min babynest! - og ved at bruge din fine opskrift :-) Mange tak for det. Jeg ville gerne sende et billede af den hvis jeg kunne...
Dejligt at opskriften kan bruges :) Du må meget gerne sende mig et billede på kirstineskreativiteter@gmail.com
SletGod dag til dig. Vh Kirstine
Hej Kristine
SvarSletFor at undgå det hul (forhøjningen) der kommer i fodenden, skal siddearmene så være lidt kortere eller skal man måske (også) runde kanterne på madrassen i fodenden, så armene kan flugte rundt? Forstår du hvad jeg mener? samlingen af armene gør at de stikker højere op og gaber derfor over madrassen.
mvh Julie
Hej Julie
SletJeg har jo kun prøvet at lave babynesten, som i opslaget, så ved ikke hvordan det vil blive hvis du laver siderne kortere. Men hvis du prøver, så må du meget gerne fortælle hvordan det går :)
Når snoren strammes og babynesten er lille formindskes hullet i bunden også.
Venligst Kirstine
Tak for din fine opskrift og forklaring på denne lille lækre sag.
SvarSletJeg har lige syet en sammen til mit dejlige barnebarn og opgaven var rimelig nem, især med dine forklaringer som er meget udførlige.
Mange tak for de pæne ord Bente :)
SletHav en god dag!
Hejsa..
SvarSletTænker du man kan bruge pudefyld til at fylde hele nesten eller kun armene?
Jeg ville kun bruge det til armene og så lægge en madras i bunden. Alternativt pladevat i bunden, men tror pudefyld vil blive for ujævnt at ligge på..
SletFlot diy. Jeg vil igang. Skal stoffet være fast eller elastisk? Tak på forhånd
SvarSletMange tak. Jeg har syet min babynest i bomuldslærred, som er fast stof :-)
SvarSletGod arbejdslyst
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletHej og tak for en fin instruktion af en lækker babynest
SvarSletJeg syede"armene" færdig (ved en lille fejl - min forståelse af instruktionen). Da jeg skulle sy 15cm fra kanten til løbegang til vattet, lod jeg en åbning være i begge sider, så jeg kunne putte pladevatsrullen ind den vej. Til at putte vattet ind fandt jeg på at sætte en frysepose fast om den ene ende, fæstnede den med en god siklerhedsnål. Nu kunne jeg med armen i hulrummet få vattet glidende igennem. I hvert fald noget nemmere uden pose. Måske andre kan bruge det råd.
Hej Kirstine så er jeg også gået igang med dette projekt. Skråbånd der er 3 cm bredt er ingen steder at finde i Kbh, hverken Stof og stil, stof2000 eller panduro. Hvor købte du dit skråbånd fra? Mvh Anita
SvarSletTak for din fine instruktion.
SvarSletDu skulle vel ikke også have anvisning/instruktion på en barnevognspude?
Hilsen Lise
Hej Kirstine.Jeg syede sidste år den fineste babynest efter dit mønster til min datters førstefødte. nu ventes der tvillinger. Er det praktisk at lave den bredere så der kan være 2 babyer deei, eller skal der hellere være een til hver? har du hørt om nogen der har syet en dobbelt babynest? Tak for god vejledning. mvh Ruth
SvarSletHej Ruth. Her kommer lige et lidt sent svar :) Mange tak for din besked og hvor er det dejligt, at du har kunnet bruge opskriften.
SletNu ved jeg jo ikke om du har bestemt dig til en dobbelt eller to enkelte, men jeg tænker næsten at modtageren er den bedste til at svare på spørgsmålet - hvis ikke det skal være en overraskelse selvfølgelig :)
Jeg har ikke hørt om dobbelt-babynest, men jeg kender heller ikke nogen med tvillinger. Jeg tænker det må være trygt og rart for de små at putte sammen, men jeg ved desværre ikke så meget om det. Jeg håber du finder ud af det, og er da spændt på at høre hvordan det går hvis du laver en dobbelt-babynest. Kirstine