mandag den 1. februar 2016

Påskeæg i Beton

Betonæg

Sidste år lavede jeg de her fine fine påskeæg i beton. Jeg fik dem bare aldrig posted, men de kommer så her :)

Det er super let at lave betonæggene og så synes jeg bare at de er så fine. Er helt vilde med det rustikke look.


Du skal bruge:
Æggeskaller
Æggebakke
Betonblanding
Vand
Rørepind
Urtekniv

Min fremgangsmåde kommer her:

  • Jeg startede med at lave en masse pandekager ;) - Jeg lavede et lille hul i æggeskallerne (ca. 1 cm. i diameter). Med lidt tålmodighed fik jeg æggemassen ud. Jeg lavede hul henholdsvis i bunden og i siden af æggene. På billedet ses det at nogle af æggene står op og nogle af dem ligger ned.
  • Æggeskallerne vaskes godt og stilles til tørre.
  • Den betonblanding jeg har, skal bare blandes op med vand. Den blandes, så den har ca. samme konsistens som yoghurt. Husk at røre rigtig godt!
  • Jeg hældte betonblandingen over i en frysepose og klippede et lille hul i et hjørne. På den måde kunne jeg nemt hælde betonen lige ned i hullet i æggeskallen
Betonæg

  • Når betonen er kommet i æggeskallerne, er det bare at vente. Jeg lod æggene stå ca. en uge.
  • Nu skal skallen af betonæggene. Jeg brugte en urtekniv til at skrælle æggene med.
  • Wupti! De fineste betonæg!

Påskeæg i beton

fredag den 3. juli 2015

Madplan

madplan skabelon

Starten af sommerferien er her lig med oprydning og organisering. Og derfor har jeg bestemt mig for at lave et skema til at organisere vores ugentlige madplan. Når der er styr på det praktiske, er der mere tid til alt det sjove.

Ønsker du en skabelon tilsendt, så kontakt mig på facebook eller send mig en mail.

God sommer!

mandag den 1. juni 2015

Fars dag ... igen!

Om fire dage, er det fars dag. Jeg har tidligere postet et indlæg med en fars dags plakat, som jeg har lavet fra mine unger, til deres far. Nu har jeg så besluttet mig for at lave sådan en til min egen far også.

Derfor lægger jeg også plakaten med teksten "min" far op her på siden til fri afbenyttelse. 
Plakaterne er i A4 og kan downloades ved at højreklikke på billederne og trykke gem som. 

Enkel farsdagsplakat

grafisk plakat ord

Billig farsdagsgave

God fars dag!