tirsdag den 18. februar 2014

Lav din egen nøglering

Nøglering DIY
Hvad er bedre end en personlig gave, som ungerne selv kan være med til at lave? Børnene hygger sig med at være kreative, og der findes da ikke noget bedre end at modtage hjemmelavede gaver. Det synes jeg i hvert fald ikke!
Her i huset var det far, der var så heldig at få en nøglering i fødselsdagsgave, med billede af og tegning fra den store.

Har du nogle kreative børn og en lamineringsmaskine, er det kun fantasien der sætter grænser for hvad der kan kreeres af halskæder, nøgleringe, øreringe, hårspænder osv...
Man kan benytte tegninger, billeder eller udprint fra computeren alt efter hvor store børnene er. 

Vejledning på nøglering

Billedet klippes ud og lamineres. 
Herefter klippes der rundt om figuren, ca to mm. fra kanten. Pas på ikke at komme til at klippe for tæt på. 
Til sidst trykkes der et hul i med en hullemaskine.
Jeg har bare brugt en nøglering fra en af de utallige gratis reklamenøgleringe man får smidt i nakken. Åbnet den med en tang og  lukket den om den hjemmelavede.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar