onsdag den 3. oktober 2012

Lav selv invitationer til barnedåb


Indbydelse DIY

Man skal bruge følgende:
  • Karton i den farve, struktur og kvalitet der ønskes
  • En lineal
  • En hobbykniv
  • Bånd med babymotiv
  • Konvolutter
  • Papir der kan komme i printeren, med mindre du vil skrive indbydelserne i hånden
Først skæres indbydelserne ud. Man kan også klippe, hvis man hellere vil det. 
TIP: Bruger man karton i A4 størrelse, kan man med fordel dele det på midten, så har man kort der passer i almindelige konvolutter. 

Mine kort måler 21 x 14 cm. Kortet foldes på midten. Vælg noget papir der kan komme i printeren til meddelelsen, så er det bare at printe og klistre ind. Sørg for at papiret ikke går helt ud til kanten, da der skal skæres huller til bånd.

Forsiden laves og der skæres huller til bånd. Hullerne er her skåret 5 cm. ind fra hver side. Husk at skære igennem både forside og bagside. 
TIP: Skal man lave mange indbydelser kan der med fordel investeres i et stansejern med aflange huller.

Båndene svitses i enderne med en lighter, så de ikke trævler. Båndet er cirka 33 cm. langt, så kan der nemlig blive til 3 invitationer ud af 1 meter bånd.

Barnedåbs indbydelse DIY
Båndet bindes i og invitationen er klar til at blive sendt.



2 kommentarer:

  1. Hej Kirstine
    Jeg faldt lige over din blog, da jeg er på udkig efter et stansejern med aflange huller. Jeg kan simpelthen ikke finde sådan en. Ved du hvor man kan få sådan en størrelse?
    Mvh
    Paw

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, desværre ikke. Har ledt på både internet og i fysiske butikker uden resultat. Men lad mig det endelig vide hvis du finder et sted man kan købe sådan en.
      Venligst Kirstine

      Slet