Jeg bruger:
- Stof, 2 stykker a 21 x 3,5 cm.
- Bånd, 12 cm,
- Seleclips
- En trykknap i kraftig kvalitet
- Sytråd
- Symaskine (man kan sikkert også godt sy i hånden)
De to stykker stof klippes ud og båndet svitses i enderne, så det ikke trævler. Så er jeg klar til at sy.
Jeg starter med at sy de to stykker stof i toppen, så de ikke trævler så let. Stykkerne skal ikke syes sammen, bare syes hver for sig. Husk at hæfte!
De to stykker stof lægges sammen ret mod ret og jeg syer fra topperne og ned langs siden. Igen husker jeg at hæfte..
I bunden lægges båndet ind, med lykken ind i suttekæden. Er der mønster på båndet, skal det vende ud af, som på billedet.
Jeg syr, så der er et godt stykke i bunden, så båndet kan hæftes godt fast, så det kan holde til at der bliver trukket i det.
Suttekæden sik-sakkes hele vejen rundt langs de tre sider.
Så er kæden klar til at blive vendt.
Jeg folder kanten ind i selve kæden, til jeg når en længde på 18 cm., så kæden ikke bliver for lang.
Så sættes en trykknap i i enden, der på den måde lukker kæden, så den ikke er åben længere.
Så kan en seleclips knappes fast og kæden er klar til brug.
Kæden er nu ca. 18 cm. + snoren. Maks længde for suttekæder er 22 cm.
Husk altid at holde dit barn under opsyn, når det bruger suttekæde. Og lad ikke barnet sove med kæden.
ihhh, hvor er det en fin suttekæde. -og en nice blog du har fået lavet dig :)
SvarSletMange tak Camilla :)
SletDejligt med en guide til den slags :) men hvad betyder det når du skriver du svitser båndet ? Kh en nybegynder på det kreative område
SvarSletMan kan ikke se billederne mere?
SvarSletMange tak for henvendelsen. Jeg arbejder på at finde ud af hvorfor det pludselig ikke virker længere :)
SletRigtig fin side du har her, men billederne til flere af projekterne er blevet til ! i en trekant :/
SvarSletTak for at gøre mig opmærksom på problemet, jeg prøver at trylle billederne frem igen :)
SletHej,
SvarSletDet er en fin side, men billederne er desværre blevet trekanter.